Bliv førende på grøn energiomstilling -
Læs diplomuddannelsen i bæredygtig energiomstilling
Er du maskinmester, ingeniør eller lignende og vil du gerne være førende inden for energiomstilling?
Teknikas nye diplomuddannelse i bæredygtig energiomstilling har som den eneste hele energikæden som fokus; fra kilde og udvinding til lagring og forbrug.
Uddannelsen gør dig i stand til at varetage energiomstillingen i praksis og til at sætte den i spil som et strategisk værktøj, der sikrer en sammenhængende og fuldkommen forståelse af energi, bæredygtighed og energiledelse.
Du kan vælge at læse et eller flere moduler af bæredygtig energiomstilling, eller du kan vælge at læse hele uddannelsen.
Hele uddannelsen tager 2½ år, men kan fordeles ud på op til 6 år.

Hvad er diplomuddannelsen i bæredygtig energiomstilling?
Diplomuddannelsen i bæredygtig energiomstilling giver dig værktøjerne til at arbejde med hele energikæden fra energikilde til konvertering, lagring og forbrug.
Uddannelsen er udviklet med fokus på at kombinere teoretisk viden med praktisk anvendelse, så du får en solid forståelse af grønne energikilder, PtX-konvertering, energilagring og klimarigtigt energiforbrug.
Målet er at give de studerende den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at implementere og drifte bæredygtige energiløsninger i forskellige industrielle sammenhænge.
Dit udbytte
✔️En enestående forståelse af energikæden fra udvinding til lagring og forbrug
✔️Teoretisk forståelse og praktisk anvendelse inden for grøn energiomstilling
✔️De nødvendige færdigheder til at implementere bæredygtige energiløsninger
Bæredygtig energiomstilling kort fortalt -
Bliv klogere hurtigt
Husk, at du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge økonomisk tilskud og støtte. Du kan f.eks. søge om tilskud på op til 10.000 kr. årligt fra Omstillingsfonden, hvis du er ufaglært, faglært eller har en uddannelse til og med professionsbachelorniveau.
Modulopbygning
Den samlede uddannelse består af seks obligatoriske moduler, et valgfrit modul (hvor du arbejder med en selvvalgt energicyklus) samt et afsluttende afgangsprojekt. Det er muligt at tage hele uddannelsen eller enkelte moduler, og du tilmelder dig ét modul ad gangen.
Obligatoriske moduler:
- Den grønne energistrategi (5 ECTS)
- De grønne energikilder (5 ECTS)
- Lagring af grøn energi (5 ECTS)
- Distribution af grøn energi (5 ECTS)
- Konvertering af grøn energi (5 ECTS)
- Forbrug/genbrug af grøn energi (5 ECTS)
Hele uddannelsen strækker sig over 2½ år på deltid, men der er mulighed for at justere forløbet, så det passer til dine behov. Du skal afslutte uddannelsen inden for 6 år. Den fleksible opbygning gør det muligt at tage diplomuddannelsen ved siden af et fuldtidsarbejde.
Omtale af den nye diplomuddannelse
Læs om baggrunden for diplomuddannelsen i Magasinet Maskinmesteren, eller lyt til lektor, John Hoffman Frederiksen, i Maskinmesterforeningens podcast fortælle om, hvorfor der er behov for diplomuddannelsen i bæredygtig energiomstilling.