Lukket

+45 78 74 56 00

Til dig der bor i Grønland -

Fra Sisimiut til Danmark med Teknika

Siden her er for dig, der er bosiddende i Grønland, og som vil læse første del af maskinmesteruddannelsen - værkstedsforløbet - i Sisimiut.

Maskinmesteruddannelsen består af to dele: Værkstedsforløbet (1.-3. semester) og bachelordelen (4.-9. semester). Det er muligt at læse hele værkstedsforløbet, altså de første tre semestre af maskinmesteruddannelsen, på Teknikas lokation i Sisimiut. Efter at have afsluttet værkstedsforløbet og gennemført virksomhedspraktikken, skal resten af uddannelsen læses i Danmark.

Som studerende i Sisimiut er du tilknyttet Teknika, hvilket betyder, at du kan kontakte Teknikas studievejledning og studieadministration i Lyngby med spørgsmål til studiet, merit, karriereafklaring og lignende.

Bor du i Danmark og vil gerne læse et eller flere semestre af værkstedsforløbet i Sisimiut?

Vigtig info vedr. Grønland

Når du overvejer at læse i Grønland skal du være opmærksom på følgende

Obligatoriske aktiviteter den første uge
Studiestarten vil være i den første uge af august. I den første uge vil der være en række obligatoriske aktiviteter såsom førstehjælpskursus og §17-kursus (nødvendigt for at få undervisning i værkstedet) - derfor er det vigtigt at du er i Sisimiut og er klar til undervisning start august.

Flybillet til og fra Grønland
Sørg for at købe din flybillet i god tid for at være sikker på at få plads. Jo før du køber, desto billigere vil den også være.

Indkøb inden studiestart
Du kan med fordel sørge for at indkøbe sikkerhedssko, computer (vær opmærksom på PC-krav for studerende), arbejdstøj eller tøj, du vil bruge til at arbejde i værkstedet, samt andre studieting, inden du tager til Grønland, da det som oftest vil være billigere i Danmark.

Vær opmærksom på, at ovenstående kan betyde, at du skal købe flybillet og anskaffelser til studie, inden du er endegyldigt optaget på uddannelsen for at være klar til studiestart. Vi bestræber os naturligvis på at give studerende til Sisimiut besked om, de er optagede så hurtigt som muligt.

Bliv klogere hurtigt -

Fra Sisimiut til Danmark med Teknika

Der er ansøgningsfrist til Sisimiut d. 5. juli klokken 12.