Teamleder til Facility og Projekter
OpdateretVi søger en teamleder til Facility og Projekter, som vil få det overordnede ansvar for de fysiske rammer og serviceoplevelser, der får hverdagen til at fungere for vores 1000 studerende og 100 ansatte primært på vores lokation i Lyngby.
Du får ansvar for at styre et større ombygningsprojekt i mål. Vi er i gang med fundraising af midler til en ret omfattende ombygning af vores bygningsmasse. Den opgave bliver du inddraget i sammen med en række dygtige fagpersoner i og uden for organisationen.
Du vil desuden få til opgave at indgå i samarbejdsorganisationen i relation til vores udbud i Kalundborg (Campus Kalundborg), hvor vi sammen med andre uddannelsesinstitutioner er i gang med at etablere en helt ny campus.

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. juni 2026.
Ansøgningsfristen er den 22. april 2026. Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 18.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicerektor Kirsten Eskildsen, kies@teknika.dk eller mobil 2542 5690.