Timelærer i procesanalyse og automation
Teknika søger lige nu en timelærer til undervisning i procesanalyse og automation.
Har du praktisk erfaring og faglige kompetencer inden for procesanalyse og automation, og ønsker du at formidle din viden og passion videre til nye generationer? Så er Teknika måske stedet for dig.
Teknika er en uddannelsesinstitution med høje ambitioner for fremtidens videregående tekniske uddannelse til den grønne omstilling og til det maritime område. Flere og flere unge søger ind på vores maskinmesteruddannelse, og virksomheder står i kø for at ansætte vores dimittender. Det er vi stolte af, og vi arbejder målrettet på fortsat at være relevante for både studerende og erhvervsliv.
Vi leder derfor efter en ny kollega, der både brænder for faget og har lyst til at gøre en forskel – for de studerende og for samfundets grønne omstilling.
Måske er du uddannet maskinmester, diplomingeniør, civilingeniør, men også en baggrund med anden teknisk videregående uddannelse og erfaring kan være relevant. I den henseende er vi åbne.
Du har lysten og evnen til at formidle din viden og facilitere spændende læreprocesser for vores studerende.

Vi holder samtaler løbende, og der er tiltrædelse snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte, Thomas Vetter Hansen, telefon 2542 5683 eller tvh@teknika.dk. Alternativt kan studieleder, Torkil Jolin, kontaktes på 2542 5678 eller tjol@teknika.dk.