Timelærere søges til undervisning i procesanalyse og automation
OpdateretTeknika er en uddannelsesinstitution med høje ambitioner for fremtidens videregående tekniske uddannelse til den grønne omstilling og til det maritime område. Flere og flere unge søger ind på vores maskinmesteruddannelse, og virksomheder står i kø for at ansætte vores dimittender. Det er vi stolte af, og vi arbejder målrettet på fortsat at være relevante for både studerende og erhvervsliv.
Vi leder derfor efter en ny kollega, der både brænder for faget og har lyst til at gøre en forskel – for de studerende og for samfundets grønne omstilling.
Måske er du uddannet maskinmester, diplomingeniør, civilingeniør – meget gerne med ph.d (dog ikke et krav). Men også en baggrund med anden teknisk videregående uddannelse og erfaring kan være relevant. I den henseende er vi åbne.

Ansøgningsfristen er fredag den 22. maj 2026 kl. 12.00. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Tiltrædelse i jobbet pr. 1. august 2026.
Hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen, kan du kontakte Thomas Vetter Hansen på telefon 2542 5683 eller e-mail tvh@teknika.dk. Alternativt kan studieleder Torkil Jolin kontaktes på telefon 2542 5678 eller e-mail tjol@teknika.dk.