Teknika i Sisimiut
Opdateret
Ilinniarfeqarfik Sisimiut
Teknika Sisimiut, indgår som en del af Ilinniarfeqarfik Sisimiut, som er navnet for det tekniske campusfællesskab mellem Teknika, KTI og DTU Arctic. Uddannelserne og aktiviteterne har som mål at skabe synergi på tværs og have mulighed for et fælles studiemiljø. Maskinmesteruddannelsen i Sisimiut er et samarbejde mellem Teknika, KTI og Grønlands Selvstyre.
Om KTI
KTI, Tech College Greenland, har alle Grønlands erhvervsuddannelser inden for byggeri og anlæg, og de huser derudover et gymnasium og Grønlands råstofskole. Teknika har siden 2022 samarbejdet med KTI og Selvstyret.
Antallet af studerende på KTI varierer, men der kan i perioder være op til 400 studerende og elever i byen, og de mange unge sætter et tydeligt præg på byen.
Som studerende på Teknika er du altid velkommen til at kontakte studieadministrationen på adm@teknika.dk og studievejledningen på studievejleder@teknika.dk.
Byen Sisimiut
Byen Sisimiut Sisimiut er Grønlands næststørste by med ca. 5.500 indbyggere i Qeqqata Kommunia. Sisimiut ligger ca. 50 km nord for polarcirklen og har derfor midnatssol om sommeren.
Terrænet i Sisimiut er meget kuperet, men byen er ikke større, end at du kan gå til de fleste steder på en halv time. Der er en bybus, som er god at tage, hvis du skal på længere ture.
Fly til og fra Sisimiut
Hvis du rejser fra Danmark, skal du rejse fra Kastrup Lufthavn til Nuuk. Når du kommertil Nuuk, skal du skifte til et mindre fly til Sisimiut. I nogle tilfælde er der ikke videreforbindelse til Sisimiut samme dag, og du skal i den situation sørge for indkvartering i Nuuk. Det er meget almindeligt, at flyafgange bliver forsinkede, aflyste eller rykket frem på grund af vejret. Derfor er det vigtigt, at du holder godt øje med informationsskærmene, din mail, SMS mv.
Der er et begrænset antal billetter til Grønland, hvorfor det er vigtigt, at du køber billet i god tid. Vi anbefaler, at du rejser, så du lander i Grønland minimum et par dage før studiestart, så du kan nå at finde dig til rette på kollegiet. Studiestartsdato finder du i studiekalenderen på Teknikas hjemmeside.
Vær opmærksom på, at det kan være vanskeligt at få billet til og fra Danmark omkring højtider som jul.
SU
Studerende på Teknika i Sisimiut er berettiget til dansk SU. Det gælder både danske og grønlandske studerende. Læs mere på su.dk.
Særligt for grønlandske studerende
Som grønlandsk studerende kan du ikke få grønlandsk uddannelsesstøtte. Det skyldes, at uddannelsen formelt set er en dansk uddannelse, også selvom noget af uddannelsen foregår i Sisimiut. Derfor bør du søge dansk SU.
Vær opmærksom på, at du skal have en NemKonto, hvor din SU udbetales. Hvis du ikke har en NemKonto, vil det forsinke udbetalingen af din SU. Du skal desuden oprette et MitID og adgang til Digital Post. Al post og kommunikation vedrørende fx din SU og anden vigtig post fra det offentlige vil gå via Digital Post. Læs mere på borger.dk.
Hjælp til SU
Hvis du har brug for hjælp med SU, kan du kontakte Teknikas studieadministration på adm@teknika.dk. Uddannelsesvejledningen i Det Grønlandske Hus i København kan også hjælpe grønlandske studerende med SU-spørgsmål. Læs mere hos Det Grønlandske Hus.
Kollegie
Så snart du er optaget på uddannelsen, skal du selv ansøge om et kollegieværelse hos kollegieadministrationen i Sisimiut. Du ansøger ved at udfylde blanketten Ansøgning om kollegiebolig og sender den til kollegieinspektøren på pahe@kti.gl.
KTIs kollegier er centralt placeret i Sisimiut og ligger tæt på campus. Alle maskinmesterstuderende kommer til at bo sammen i en nyere bygning, hvor værelserne er møbleret (med seng, skrivebord og skab) og har eget tekøkken samt bad. Prisen er 850 kroner om måneden inkl. varme, el og vand. Sengetøj, håndklæder, dyne og pude kan lejes på kollegiet. Kollegiet har fælles opholdsstue med køkken samt et vaskeri.
Du må gerne have gæster boende på dit værelse. Du skal altid sørge for at informere Kollegieadministrationen, inden deres besøg starter. Gæster må bo på kollegiet i max 14 dage.
Alternativt kan du leje et gæsteværelse til venner eller familie.
Anskaffelser til studier
Du skal købe studiebøger og kompendier til de forskellige moduler. Derudover vil en del være tilgængeligt online. Bogpakken kan købes på KTI’s Hovedkontor.
Selvom meget undervisning vil foregå i værkstedet, er det alligevel nødvendigt at have en ordentlig PC til studiet. Vær opmærksom på, at der er særlige krav til PC på uddannelsen som du finder på Studiestartsportalen.
I værkstedet er der krav om sikkerhedssko. Du skal derfor sørge for købe et par inden studiestart. Ligeledes kan der være krav om sikkerhedssko, hvis I skal på virksomhedsbesøg. Hvis du kommer fra Danmark, er det fordelagtigt at købe skoene hjemmefra, hvor de er billigere.
Folkeregisteradresse
Hvis du kun tager ét semester i Grønland, behøver du ikke flytte adresse, men hvis du skal bo i Grønland i mere end seks måneder, bør du skifte folkeregisteradresse. Du melder flytning i borgerservice på Sisimiuts rådhus. Hvis du får løn under den praktik, som er del af uddannelsen på 2. og 3. semester, skal du være opmærksom på, hvor du betaler skat, og sikre dig at du følger reglerne, alt efter om du har adresse i Grønland eller Danmark.
Adresse for kollegiet
KTI Kollegiet: Eqqaavimmut aqqut. 17, 3911 Sisimiut, c/o >>Dit Navn<<
KTI, Maskinmester, c/o >>Dit navn<<, Adammip Aqq. 2, 3911 Sisimiut
Lægehjælp og vacciner
Lægehjælp, receptmedicin og tandlæge er gratis, når du har folkeregisteradresse i Grønland. På Sisimiuts sygehus ligger en klinik. I særlige tilfælde kan behandlingen foregå på sygehuset i Nuuk eller på Rigshospitalet iKøbenhavn. Hvis du har en lidelse, der kræver særlig behandling og medicin, anbefaler vi, at du kontakter det grønlandske sundhedsvæsen for nærmere information. Læs mere på den grønlandske sundhedsplatform.
Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold ret til sygehjælp. Læs mere her.
Vacciner
Ved ophold i et fuldt semester eller mere anbefales det, at du er vaccineret imod stivkrampe, hepatitis B og rabies. Læs mere her.
Fritid
Sisimiut har en sportshal med blandt andet motionscenter og badmintonbaner.Kulturhuset Taseralik har café og biograf, og der arrangeres udstillinger og koncerter. Om sommeren er der rig mulighed for at løbe og vandre i naturen. Om vinteren kan du løbe landrend i baglandet eller alpint tæt på byen. Der er også mulighed for at køre hundeslæde og snescooter.
Jagt og fiskeri
Hvis du vil på jagt eller fiske bør du læse de grønlandske myndigheders regler herfor, da der er særlige regler for nytilflyttede.
Bemærk! Det er ikke tilladt at opbevare våben af nogen art på campus eller på kollegiet. Overtrædelse af reglen kan medføre bortvisning.
Forsikring
Før du tager afsted, skal du sikre dig, at du har en gyldig rejseforsikring. En almindelig rejseforsikring er mange gange ikke gyldig, hvis du har adresse i udlandet.
Både Maskinmestrenes Forening og fagforeningen IDA har samarbejdsaftaler med forsikringsselskaber, som kan være fordelagtige for dig som maskinmesterstuderende.
Internet og mobil
Der er gratis Wi-Fi på campus, men ikke internet på kollegieværelserne, derfor skal du selv sørge for at finde en udbyder. Du kan først bestille abonnement i Grønland, når du har flyttet.
Mobilabonnement skal du selv sørge for. Det bliver hurtigt dyrt at bruge sit danske nummer, hvorfor de fleste køber et grønlandsk abonnement i den periode.
Klima og påklædning
Gennemsnitstemperaturen i Sisimiut om sommeren er 7 grader. Om vinteren er gennemsnitstemperaturen ca. -10 grader og kan komme helt ned under –20 grader. Det er derfor selvsagt vigtigt at medbringe varmt vintertøj.
Hvis du vil på snescooter- og langrendsture er polarsikret tøj og støvler nødvendige.