Campus Lyngby, vinter, 1. semester -
Velkommen til Teknikas studiestartsportal
Opdateret
Tillykke med at være optaget på maskinmesteruddannelsen på Teknika! Vi glæder os til at tage imod dig ved kommende studiestart.
Her på portalen finder du information om den rigtige PC til studiet, program for introugen, Teknikas studieforeninger samt svar på spørgsmål om SPS, SU og merit. Sørg derfor at orientere dig godt på siden her, da den gør studiestarten meget nemmere.
Vigtigt! Husk at acceptere din studieplads.
Introugen begynder d. 26. januar.
Nærmere program følger.
Velkommen til Campus Lyngby
Du er optaget på Campus Lyngby. Hvert semester begynder mange nye studerende på maskinmesteruddannelsen her, og campuset er Teknikas største afdeling. På campus findes en kantine, hvor det er muligt at købe frokost, kaffe og forfriskninger i løbet af dagen.
Parkering på campus
Der er mange studerende på Campus Lyngby. Derfor er det en god ide - særligt i introugen - at komme i god tid til at finde parkering på eller omkring campus.
Studiemail
I din studietid kommer undervisere og administration til at kommunikere via din studiemail. Derfor bør du tjekke mailen jævnligt gennem hele din studietid. Du får besked, når du er oprettet og kan logge ind.
Studieintranet og CampusNet
På Teknikas Studieintranet finder du alt, der vedrør din hverdag på Teknika, regler og vejledning. På CampusNet finder du alt, der vedrør undervisning og eksaminer. Du får besked, når du er oprettet og kan logge ind.
Adresse
Gyrithe Lemches Vej 20
2800 Kongens Lyngby
Praktik
Halvvejs gennem 2. og på hele 3. semester skal du i virksomhedspraktik. Du skal derfor finde en relevant virksomhed, hvor du kan være i praktik. Det er dit eget ansvar at finde en virksomhed som du både selv finder interessant og som samtidig er relevant for uddannelsen.
I løbet af det 1. semester vil du blive introduceret til, hvordan praktikken foregår og få vejledning til hvordan du søger.
Bliv klogere hurtigt -
Studiestart på Teknika
Har du spørgsmål til studiestarten, kan du kontakte studieadministrationen.
Åbningstider
Mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 08:00 til 15.00
Onsdag fra kl. 08.00 til 12.30
Fredag fra kl. 08.00 til 14.00.
Kontakt studieadministrationen på adm@teknika.dk.