Bro mellem teori og praksis -
Viden og Kompetence
Når vi på Teknika uddanner maskinmestre, så uddanner vi dem til at agere bro mellem teori og praksis og til at kunne omsætte kompleks viden til løsninger, der kan bruges lige nu og gavne i fremtiden.
Men det er ikke kun vores studerende, der skal være broen mellem teori og praksis. Vi er optaget af hele tiden at dygtiggøre os og udveksle erfaring, hvilket vi blandt andet gør ved at udvikle kurser samt efter- og videreuddannelser, hvor du kan opkvalificere dine kompetencer.

Praktikanter fra Teknika
Praktik udgør en betydelig del af maskinmesteruddannelsen, hvorfor det er vigtigt for os at samarbejde med virksomheder, der både kan og vil være en del af de studerendes uddannelse. Som godkendt praktiksted får I adgang til opdateret viden og tekniske færdigheder inden for grøn omstilling, energiforsyning og driftsoptimering.
To gange årligt er Teknika vært for Karrieredagen på Campus Lyngby, som er mødet mellem studerende og virksomheder, der har brug for færdige maskinmestre, praktikanter og studentermedhjælpere. Er du som virksomhed interesseret i at deltage i Karrieredagen, kan du kontakte praktikkonsulent, Esben Riis, på egr@teknika.dk.

Kurser og efteruddannelse
Vi udbyder efteruddannelses- og kompetenceudviklingsmuligheder til virksomheder og enkeltpersoner, der gerne vil styrke deres kompetencer og blive opdateret med ny viden.
Vores kurser og uddannelser er udviklet med fokus på praktisk anvendelse og står på skuldrene af den nyeste forskning inden for områder som køleteknik, energioptimering, grøn omstilling og meget mere.
Diplomuddannelsen i bæredygtig energiomstilling
Vores nyeste skud på stammen er diplomuddannelsen i bæredygtig energiomstilling til de medarbejdere og virksomheder, der vil gå forrest i grøn energiomlægning i industrien.
Diplomuddannelsen kan læses ved siden af et fuldstidsarbejde og er skræddersyet til maskinmesteren, ingeniøren eller andre, der vil varetage den grønne energiomstilling i virksomheden.
Uddannelsen er unik, idet den giver dig værktøjerne til at arbejde med hele energikæden fra energikilde til konvertering, lagring og forbrug. Uddannelsen er udviklet med fokus på at kombinere teoretisk viden med praktisk anvendelse, så du får en solid forståelse af grønne energikilder, PtX-konvertering, energilagring og klimarigtigt energiforbrug.
Bliv klogere hurtigt -